Byggeri

INTET nybyggeri eller tilbygning må påbegyndes, før man har udfyldt et ansøgningsskema og fået det godkendt af bestyrelsen.

Ansøgningen afleveres til formanden eller fremsendes på mail til: formanden@herningsholmalle.dk

Sammen med denne ansøgning afleveres tegninger over det, der ønskes bygget i pågældende have.

Tegningen skal vise en grundplan over haven med placering af bygninger og terrasser. Den skal desuden vise et snit af bygninger og fire facader af samme samt være påført udvendige mål, højde, materiale beskrivelse og afstand fra bygninger og terrasses placering til skel.

Reglementet gælder ved nybygning, tilbygning, ombygning, lukket terrasse, overdækket terrasse, drivhus, redskabsrum eller shelters.

Opførelse af et legehus, som ikke er fastgjort til jorden og derved betragtes som løsøre, kræver ikke byggetilladelse.

Legehuset må max. være på 4 m² med en højde på max. 1,5 m samt, at det skal være med sadeltag, så det ikke senere kan ændres til et udhus/skur.

Alt skal føres på tegning med mål og placering samt afstand til skel. 

Der må indenfor hvert havelod opføres et kolonihavehus samt to sekundære bygninger så som udhus, shelter eller drivhus samt en overdækket terrasse/pavillon. Der må etableres én hems på maksimalt 4,5 m².

Byggeriet skal være færdig senest 1 år efter byggeansøgningens godkendelse, og grunden skal være ryddet op.

Efter, at byggeriet er færdigt, bliver det kontrolopmålt af haveforeningens bestyrelse. Når kontrolmålingen er sket, afleveres en godkendelse af byggeriet.

Du kan hente ansøgningsskemaet her…