
Hvis du/I ønsker at sælge, er det første du/I skal gøre at kontakte formanden – og give besked om, at huset skal sælges.
Iflg. Kolonihaveforbundets regler skal der foretages en vurdering. I Vestjyllands Kreds er der kredsvurdering.
Inden kassereren kan bestille vurderingen, skal du/I udfylde en opsigelse af havelodden, en ejererklæring og en løsøreliste – alle skal være underskrevet – og sendes til formanden.
Du/I kan hente de forskellige blanketter her:
En vurdering koster kr. 2.100, – som skal indbetales til foreningen. Kassereren sender beløbet videre til Vestjyllands Kreds samtidig med, at kassereren bestiller vurderingen.
Køber er ikke forpligtet til at købe løsøret.
Du/I bliver herefter kontaktet af kredsformand Solveig Andersen, og du/I aftaler et tidspunkt for vurderingen.
Du/I skal være til stede, når de 3 vurderingspersoner kommer.
Når haven er vurderet, bliver vurderingen sendt direkte til vores formand, som sender den videre til dig/jer. Herefter aftaler du/I en pris for haven med formaden. Bemærk prisen må ikke overstige vurderingsprisen.
Formanden kontakter evt. købere på venteliste.
Er der ingen interesserede opslås haven til salg i opslagstavlen og her på hjemmesiden.
Du/I må gerne selv sætte haven til salg på f.eks. Facebook.
Køber skal betale kr. 500,- for medlemskab af foreningen.
